29. mar. 2018

Flot koncert med Carl Emil
Musik mellem Fjordene gjorde det igen! Også koncerten med Carl Emil blev en stor succes i den stopfyldte Rejsestald.

Det var så vores tredie koncert i år, mon ikke vi har fået sat gang i musiklivet mellem fjordene? 

Det er en fornøjelse at arrangere koncerter, når et tilfreds publikum møder så talstærkt op. Naturligvis kommer de især når vi præsenterer de kendte navne, men vær opmærksom på, at vi udvælger vore kunstnere meget nøje og med kvalitet som det afgørende parameter.


Tag chancen!
Så tag chancen og mød op, også når vi sætter navne på programmet du ikke lige har hørt om før. Vi garanterer, at det har vi! 

Husk, at ofte ligger de største musikalske oplevelser der, hvor du ikke lige ventede det.


Basco
Fredag den 25. maj er det gruppen Basco, der er på programmet. Der er tale om meget erfarne musikere, der har og stadig spiller i mange sammenhænge. Bandet har netop vundet priser i den årlige music award. Til august ved årets Tønder Festival stiller de op sammen med DR Big Band.


Anthony da Costa
Torsdag den 12. juli får vi besøg fra den anden side af Atlanten, idet americana musiker og sangskriver Anthony da Costa gæster os i Rejsestalden. Han bakkes op af den danske guitarist og sanger MC Hansen. Kunne du lide Carl Emil, så vil du garanteret også sætte pris på en koncert med Anthony da Costa. Anthony er forøvrigt også en skattet tøndergæst.

Anthony og MC spiller akustisk denne aften. Kom og få en enestående musikalsk oplevelse i Rejsestaldens intime lokale.

Musik mellem Fjordene glæder sig til at gense det faste publikum denne aften suppleret med sommerturisterne.

Billetterne til denne sommerkoncert sættes snart til salg. Start med et besøg på hans hjemmeside her!










20. mar. 2018



Det var dejligt at have Dissingbrødrene og Las på besøg i Rejsestalden.

Den 28. marts præsenterer Musik mellem Fjordene Carl Emil Petersen solo.

































17. mar. 2018

Der er stadig enkelte billetter af få til Musik mellem Fjordenes næste koncert onsdag den 28. marts med Carl Emil Petersen!

Billetsalg her! 







13. mar. 2018

Billetter til Dissing & Las på fredag den 16/3!

Koncerten er for længst udsolgt, men vi har hørt at Susan Thomas har 2 billetter til salg. Du kan kontakte hende på 26285300 og selv aftale nærmere.







11. mar. 2018

Stort tillykke til Ale Carr, som netop er blevet kåret til Årets Musiker ved DMA Folk i Århus i fredags!

Ale Carr er kendt fra de to bands Dreamers' Circus og Basco.

Ved samme lejlighed blev Bascos seneste udgivelse Interesting Times tildelt titlen Årets Album!

Vi ønsker Ale og Basco stort tillykke!

Musik mellen fjordene fejre de fine titler med en koncert i Rejsestalden fredag den 25. maj kl. 20!

Klik ind på fanen Arrangementer, find linket til place2books billetshop og køb dig en billet, mens tid er!